46 35 62 13

Skriv eller ring til os.

Behandling af syreskader på tænder

Langt de fleste af os får syreskader på vores tænder i løbet af livet, og nogle af dem kræver behandling hos Tandlægerne Malte.

Syreskader på tænder betyder, at emaljen som beskytter tænderne er ætset væk af den syre, som vi indtager via vores mad eller drikke. Nogle syreskader på tænder kan dog også skyldes særlige kemikalier som indåndes eller syre fra maven fx. i forbindelse med opstød eller opkast.

Behandlingen af syreskader på tænder afhænger af, hvor syreskaderne er lokaliseret, men under alle omstændigheder er det først og fremmest vigtigt at afgøre, hvad der forårsager syreskaderne på tænderne.

Årsager til syreskader på dine tænder

Du kan selv gøre en forskel for, hvorvidt du skal have en behandling af syreskader på dine tænder.

Syreholdige drikke og madvarer vil ikke kunne skade dine tænder på én gang, men hvis du dagligt indtager syreholdige fødevarer over en længere periode, vil syren langsomt begynde at nedbryde dine tænders emalje.

Det anbefales, at du undgår store, daglige mængder af cola (også light), juice og sodavand, samt syrlige frugter og slik. Hvis du alligevel gerne vil drikke og spise syreholdige produkter, kan du minimere syreskaderne på dine tænder ved at bruge sugerør når du drikker og skylle munden i vand efter indtag.

Du bør heller ikke børste tænder umiddelbart efter at have indtaget syreholdige fødevarer, da du så vil gøre mere skade ved at børste på tændernes følsomme og bløde emalje. Vent mindst en time med tandbørstningen.

Behandlingen af syreskader på tænder

Hvis man oplever smerter i forbindelse med syreskaderne, eller syreskaderne på tænderne har forårsaget en fraktur, er det nødvendig med en behandling af syreskaderne.

Hvis tænderne blot er blevet følsomme af syreskaderne kan de behandles med fluor, lakering eller plast.

Hvis tænderne har nået at lide større skade fra syreangrebet kan det være nødvendig med en genopbygning af tænderne ved hjælp af kroner.

Kontakt os endelig på klinikken, hvis du gerne vil vide mere om en behandling af syreskader på tænder.

Praktisk info

Tandlægerne Malte ApS
Skomagergade 15
4000 Roskilde

46 35 62 13
info@maltetand.dk

Tilsynsrapport 2017