46 35 62 13

Skriv eller ring til os.

Sunde tænder hele livet

Hos Tandlægerne Malte ved vi, at alle ønsker at have sunde tænder hele livet. Men det er desværre ikke alle, som får det. Heldigvis er der mange ting, du selv kan gøre for at forbedre chancen for at få sunde tænder, som varer hele livet. Når først vores mælketænder er faldet ud, har vi de blivende tænder resten af livet. Derfor er det vigtigt at passe godt på dem.

Husk lige tandbørsten…

Først og fremmest er det vigtigt at sørge for en god mundhygiejne, hvis man vil holde sine tænder sunde hele livet. En god mundhygiejne forhindrer plak på tænderne. Plak er bakteriebelægninger og kan føre til caries, dårlig ånde, tandkødsbetændelse m.m.

Du fjerner plak fra dine tænder ved at børste dem regelmæssigt. Du bør altid børste dine tænder mindst 2 gange dagligt i cirka 2 minutter pr. gang. Dette gælder både børn og voksne.

Husk at vær omhyggelig med tandbørstningen og at børste med rolige og roterende bevægelser, så du kommer rundt på alle flader. Det handler ikke om at blive hurtigt færdig eller om at børste hårdt. Du bør desuden sikre dig, at din tandbørste passer til din mund.

Tandbørster kommer i alle slags udformninger, men det vigtigste er at vælge imellem ‘soft’, ‘medium’ eller ‘hard’. Langt de fleste bør vælge en blød børste, da for hård tandbørstning kan gøre skade på tandkødet og på tændernes emalje.

Men husk også tandtråden!

Udover tandbørsten, er det også nødvendigt at bruge tandtråd for at bevare de sunde tænder hele livet.

Du kan med stor fordel benytte tandtråd for at fjerne bakterier de steder, hvor tandbørsten ikke kan komme til. Tandbørsten når nemlig kun 3 ud af tændernes 5 flader. De steder som tandbørsten ikke når, er ofte de steder hvor parodontale sygdomme opstår.

Der findes mange typer tandtråd på markedet i dag, men mærket på din tandtråd er ikke vigtig. Det vigtigste er, at du finder en tandtråd, som er behagelig for dig at benytte.

Nogle vil have en blød type tråd, andre foretrækker en tråd med smag osv. Prøv dig frem til netop den tandtråd som føles bedst for dig og kontakt os, hvis du er i tvivl om, hvordan du bevarer dine sunde tænder hele livet.

Praktisk info

Tandlægerne Malte ApS
Skomagergade 15
4000 Roskilde

46 35 62 13
info@maltetand.dk

Tilsynsrapport 2017